Hvem er Make-A-Wish ?
Foreningen blev stiftet i 1999 af Erik Buus under navnet Ønskefonden og har siden 2001 opfyldt ønsker for børn og unge mellem 3 og 18 år med bopæl i Danmark, som lider af en livstruende sygdom.
Det er Make-A-Wish Danmarks vision at sikre udbredelsen af Make-A-Wish i Danmark, så alle danske børn med livstruende sygdomme får mulighed for at få et ønske opfyldt.


Hvorfor Make-A-Wish ?
Hos Dreamates tror vi på, at alle fortjener en helt særlig oplevelse. Make-A-Wish gør en kæmpe forskel for børn med livstruende sygdomme ved at opfylde deres største ønsker og give dem øjeblikke af glæde, håb og styrke.
For mig er det en sag, der ligger helt tæt på hjertet. Min kusine fik muligheden for at svømme med delfiner i Portugal efter sine 2 leukæmiforløb – en oplevelse, der gav hende et uforglemmeligt minde efter en hård kamp mod leukæmien. Det viste mig, hvor stor en betydning Make-A-Wish har, og hvor meget det betyder at få et pusterum fyldt med magi og glæde. Læs Lunas historie her
Derfor har jeg valgt at støtte Make-A-Wish gennem Dreamates. Ved at købe mine produkter er du med til at give andre børn deres livs oplevelse og skabe øjeblikke, de aldrig vil glemme. Sammen kan vi gøre en forskel – én drøm ad gangen.